Mange mindfulness lone overby fjorback der nogle super gode

Hun har altid været spinkel og haft et tårnhøjt stofskifte, men tilbage i august 2013 besluttede hun sig for at kaste sig over de tunge vægte. Derudover skiller hun sig i den grad ud fra mængden, hun er nemlig tatoveret fra top til tå.

Jeg håber hun har en ligeså inspirerende og motiverende effekt på jer, som hun har på mig.

 

En lille portion skyr med et halv æble, eventuelt lidt sødemiddel og kanel Grøntsagsstænger (skåret aftenen inden) dyppet i peanutbutter Et overby fjorback og en lille håndfuld mandler Et kogt æg og et par mindfulness lone 2 riskiks med fedtfattig ost, magert pålæg eller peanutbutter (tyndt lag) Efter at have indtaget et mindre måltid er jeg klar til at springe i tøjet og komme ud af døren.

På den måde kan jeg fake også at være et af de der morgenfriske og overskudsagtige mennesker Jeg har været så heldig at vinde en konkurrence på Facebook afholdt af den seje Camilla Edlenborg. Pakken jeg vandt indeholdt en masse lækkerier som kan forsøde en ellers stram kostplan. Nu er der lang tid til at jeg skal på diæet (heldigvis!), men det skal ikke afholde mig fra at prøve produkterne.

Det er en kontroversiel debat om light produkter i forhold til clean mad. Hvor går grænsen for hvad der er sundt at spise.

 

 

 

For det er først dér, det bliver rigtig spændende. Før I begynder at tillade jer selv alting, skal I dog vide, at teorien kun er brugbar, hvis du er lige så doven som jeg ogeller har en hjerne, der åbenbart er nemmere at snyde end en boldliderlig hund. Eller hvis du har ekstreme daddy issues, og er vild med alt det, du ikke må få. Men den vinkel pakker vi sammen og skubber tilbage under sengen, hvor den hører til. Derudover ser jeg faktisk ingen problematikker ved at følge min slankekur.

Tillad dig selv alt, spis chokolade, hvis du har lyst og køb for guds skyld vildt dyre sko.

 

 

Mit ur er rimelig langt bagud fra den officielle måling, og det stresser mig faktisk lidt, at de ikke passer sammen. Men jeg fortsætter med at løbe og min pace er fortsat elendig. Nogle gange helt over 7. 00 rimelig deprimerende. Uret runder 10 km og jeg finder trøst i, at der nu kun er 5 km hjem.

 

 

 

Jeg skal i hvert fald trække vejret dybt, når jeg tænker på Kvinders Internationale kampdag. Og det er faktisk rigtig synd, for i virkeligheden burde jeg være glad for muligheden for at diskutere vigtige emner det plejer jeg at elske. Måske er jeg bare påvirket af, at jeg synes, debatten er så polariseret og mangler dybde de fleste steder.

Der er helt sikkert nogle relevante og interessante debatter, bevægelser og aktiviteter derude, men det føles ofte som om, de findes i lukkede siloer. At dem, der måske havde godt af at høre nogle fakta om emnet ligestilling på forhånd har lukket ørerne. Måske er jeg unødvendigt negativ, og jeg stopper aldrig med personligt at engagere mig i emnet, som jeg brænder for.