Resterende ingredienser hvad er en personlighedsforstyrrelse det lyder måske

Tak til Hummel for mine fine shorts. Dem finder du HER eller i en mønstret udgave HER.

 

Mens jeg reflekterede over håndtasker og lommefilosofi som jeg nu engang så ofte gør personlighedsforstyrrelse jeg pludselig, at jeg slet ikke hvad måle mig med dem. Er det mon, fordi jeg ikke kan unde andre deres fremgang. Fordi jeg ikke har nok i mig selv. Eller var det blot min øgede opmærksomhed på andres resultater, der spillede mig et puds.

Imens jeg sad og nød min kanelsnegl, BD (Before Diet), virkede det unægteligt som om, at jeg formåede at udkonkurrere mig selv. Uden jeg overhovedet behøvede at invitere andre med ind i kampen. Jeg formåede at bagatellisere mine egne evner og præstationer, fordi de ikke er de samme, som dem jeg deler sovesal med til forlæsningerne er indehavere af. Jeg læser efterhånden kun avis, når den er viklet om mine instagramvenlige pæoner.

 

 

 

Måske fordi det er det, jeg kender bedst. Måske fordi jeg ikke tror på, at jeg kan have det helt igennem godt.

Eller måske er det mest af alt, fordi jeg har trænet min hjerne til at tænke i de negative riller. Hvis I nogensinde står og er i tvivl om, hvad I kan bekymre jer om, hvordan du kan vinkle det til at være din egen skyld eller hvad det absolut worst case scenario er, så er I velkommen til at give mig et kald.

Jeg tager 500 kroner for dommedagsprofetier og selvbebrejdelser i primo kvalitet, og jeg garanterer en angstgennemvædet hverdag og dårlig søvn.

 

 

For sammen med lækre selfies og en overfyldt Facebookvenneliste er travl noget af det smarteste, du kan opnå. Men hvordan helvede opnår man denne status, når man har 82 venner på Facebook, en mild social angst og en bad case of tilgroning til sofaen. Er vi nødt til at opgive vores drømme om morgenmadsmødeupdates på Instagram. Er vi nødt til rent faktisk at sætte tid af til vores venner. Skal vi blot acceptere vores plads i kategorien: Ikke stresset.

Du skal holde fast i dine drømme og kæmpe for det, du vil have. Og jeg skal nok hjælpe jer på vej.

 

 

 

Hvad er en personlighedsforstyrrelse helt ærligt, hvornår har du reelt sidst prøvet noget helt nyt for aller første gang. I sidste uge blev jeg inviteret til et event, hvor et nyt kærestepar skulle fejres.

Energii er nemlig blevet kærester med Hummel, som jeg har været stolt ambassadør for siden sidste år. De fejrede deres nye partnerskab ved at invitere mig og en række andre bloggere til at prøve en omgang reformer træning. Du ved, de erfarne og lidt seje typer, men for mange af os var det første gang. Som altid når man skal kaste sig ud i noget for første gang, hjælper det liiige at have nogle veninder ved hånden, høre lidt om deres erfaringer og få en peptalk inden man går i gang.

Jeg ligger mig på reformeren (en slags kombineret pilates og styrketræningsmaskine) og pludselig ligger jeg med begge ben i vejret og er i fuld gang til høj, bootypoppende musik. Alle begyndernerver blev heldigvis hurtigt sat på plads af kyndig vejledning fra Energiis dygtige instruktører.

 

 

Ja, altså fordi huden bliver ekstra tør. Det er personlighedsforstyrrelse ikke bare på grund af kulden udenfor, men også varmen indedøre fra radiatorer kan udtørrer huden gevaldigt. Forleden var jeg og hvad kæreste ude at køre en lang tur, hvor han skruede gevaldigt op for varmen, men kort tid efter skruede jeg ned. Han spurgte, hvorfor jeg nu gjorde det med et smil på læben. Han kender mig alt for godt, for han vidste at enten var det fordi luften var usund for baby og ellers måtte der være noget andet.

Det er fordi min hud bliver knastør af varmen i bilen eller bare i vores lejlighed. Jeg kan mærke det på ingen tid.

 

 

 

I mine øjne er det en kæmpe styrke at kunne stå ved sin sårbarhed og bruge den i sin hverdag til at bevæge sig personlighedsforstyrrelse og adskille sig fra andre. Hvad leve er nemlig at være sårbar, og vi har nok at kæmpe med igennem livet, der er ingen grund til at kæmpe imod os selv.

Jeg tror, at det er på tide, at jeg finder eyelineren, den gennemsigtige DG trøje og den dårlige attitude frem fra gemmerne Forleden faldt jeg over en note, jeg havde skrevet til mig selv.

Det var spørgsmålet Kan man være teenager som 22 årig?, der stod imellem andre flygtige ideer og tossede skriverier på min telefon.

Spørgsmålet er uden tvivl kommet som resultat af en mine lange ture, hvor jeg dansende og syngende bevæger mig igennem provinsen til tonerne af Beyoncé, mens jeg indsamler inspiration i det idylliske sceneri, som jeg har alt for travlt til at se, fordi jeg gå amok til World Wide Woman.

Men selvom tanken er opstået i en anden sammenhæng, fik den pludselig anden betydning, da jeg genbesøgte den i går, mens jeg stod foran min garderobe og studerede mit tøj. Som man jo som moderne kvinde bruger sin onsdag aften på. For som jeg stod der og kiggede på mine items og reflekterede over min nyligt opståede trang til at skifte stil, ham, garderobe og underbukser, kunne jeg ikke lade være med at føle mig som en teenager.