Den anden kinesisk tegn for familie drøm

Og det tror jeg, at vi skal være. Imellem opvasken, madlavningen, regningsbetalingen og katastrofetankerne er det vigtigt ikke at være så seriøs hele tiden. Fyld dit glas helt op til fucking randen med din favoritdrik cola, saftevand, tequila.

Tro på, at det hele nok skal gå.

 

Det sker også i blogsammenhænge eller ved andre vigtige aftaler, hvor der er mennesker, som ikke kender mig privat, der ender med at blive skuffede. Jeg hader at skuffe andre, men at være hende der altid aflyser er et vilkår, når man lever med den slags krop, som jeg gør. Jeg er født med hofter, der bare ikke sad, som de skulle, og trods utallige operationer, en sørens masse medicin og utrolig meget genoptræning (og søvn), så bliver de bare aldrig, som de skal være.

Jeg bliver vred på mig selv, føler mig doven og har svært ved at acceptere, at det er sådan, det er. Jeg er jo godt klar over, at jeg bryder alle former for sociale normer og høflighedsregler, men jeg ved bare aldrig helt, hvordan jeg har det i morgen. Og jo, det handler da om at have de positive briller på. Jeg prøver også at fokusere på alle de ting, jeg godt kan.

 

 

 

Jeg har aldrig kunne løfte så tungt som jeg gør nu og min styrke er stødt stigende. Og betyder det ikke mere end et lille ekstra lag fedt på maven. Fornuften får  det næste slag i den mentale bokseringen og min vejrtrækning falder til ro. Mad er jo brændstof, der giver min krop mulighed for at præstere.

Strong is the new skinny men gælder det også mig. Fitnessbølgen er overalt og vi bombarderes alle med perfekte smukke mennesker med sixpack. Men ingen spørger hvor lang tid det har taget dem at nå dertil, hvor mange år har de trænet og vent: hvordan ser de allesammen ud off season.