Morgen ja vi elsker dette landet tekst føler dog ikke

I går gik vi en tur ned på Little Manly Beach, og den var mennesketom, hvilket var forståeligt nok, for det regnede, blæste og var virkelig koldt. I dag har været en helt anden snak. Så C, Saxo og jeg har brugt hele formiddagen på stranden. Det er virkelig en succes at være på stranden med Saxo.

 

Det var egentlig mest for sjovt, men da jeg sad i toget på vej ud til min frisør havde jeg den sjoveste oplevelse takket være Happn. På baronen på Hovedbanegården stod en smuk, høj fyr og ligesom man ser på film, fik vi øjenkontakt da toget kørte. Her plejer det ellers så romantiske øjeblik at stoppe, men takket være Happn sad vi dagen efter i solen på Christianhavn og fik en kaffe. Efter mødet med Happn fyren, blev den ellers så filmatiserende oplevelse fortalt på den HELT gode måde og inden jeg nåede at afslutte historien, havde samtlige af mine veninder uden en kæreste, downloaded Happn på deres telefoner og tro mig, det var den SJOVESTE aften i byen.

I København er vi så mange smukke, men travle mennesker, at det indimellem kan blive en umulig jungle at figurere rundt i samtidig med at man opgiver jagten, når ens flere ugers planlagte date er totalt fail.

Problemet er ofte ved alt for arrangerede dates, at man får kørt sig selv så meget op forventningerne er tårnhøje, pulsen stiger unødvendigt og det ender alligevel 9 ud af 10 gange med, at man går skuffet hjem derfra.

 

 

 

For dem kan jeg ikke se løsningen på. Og med fjernelsen af min bekymringsliste blev der pludselig gjort plads til alle mulige andre bekymringer, som jeg ikke nødvendigvis har en løsning på. Så jeg lod tingene stå i et øjeblik, indtil det gik op for mig, hvor forfærdeligt det var, det jeg var i gang med: At jeg ikke kunne sætte mig ned og nyde det faktum, at jeg lige nu står et sted i mit liv, hvor jeg har mulighed for at være oprigtig lykkelig, hvor mine STØRSTE drømme er gået i opfyldelse, og hvor jeg har tid til at slappe af.

Og så sidder jeg der og leder efter bekymringer, fordi jeg bilder mig selv ind, at jeg skal have nogle. Hvad fanden er du for et utaknemmeligt skarn, Sille. Jeg tror, at det er en vane. Jeg tror, jeg har vænnet mig til det forfærdelige selskab af mine bekymringer.